Europa-Parlamentets og Rådets oprindelige direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) trådte i kraft den 13. august 2005, og det omarbejdede direktiv 2012/19/EU - almindeligvis omtalt som “WEEE2” - trådte i kraft den 13. august 2012 med forbehold for lokal gennemførelse i hver enkelt EU-medlemsstat.
Direktivet pålægger forpligtelser vedrørende indsamling, behandling, bortskaffelse og finansiering af WEEE - fra brugere i husholdninger (i nogle lande defineret som forbrugerprodukter), hvor WEEE med sandsynlighed vil ende i de kommunale affaldsstrømme - og fra andre brugere end husholdninger, f.eks. erhverv. De finansielle forpligtelser er forskellige for WEEE fra husholdninger og erhverv samt for "historisk affald" (fra produkter, der kom på markedet inden den 13. august 2005) og "nyt affald" (fra produkter, der er kommet på markedet efter den 13. august 2005). Derudover kræver Direktivet, at "nye" produkter mærkes, og at der gives særlige oplysninger til brugere og genbrugsvirksomheder.
IBM overholder alle forpligtelser i henhold til WEEE2-direktivet og dets gennemførelse i de nationale medlemsstater. I Danmark skete dette ved bekendtgørelse 1296/2011 af 23. december 2011.
I overensstemmelse med lokal lovgivning sørger IBM for indsamling og behandling af produkter, IBM har bragt i omsætning efter den 13. august 2005 (som kan kendes på nedenstående logo – placeret direkte på udstyret – forestillende en affaldsspand), og også af produkter der kom på markedet inden den 13. august 2005, hvis de erstattes af et tilsvarende produkt eller et produkt med tilsvarende funktioner. IBM tilbyder kunderne to returordninger til indsamling af udrangeret IBM-udstyr, som beskrevet nedenfor.

Nyttiggørelse og genanvendelse af husholdnings-eller erhvervsaffald af elektrisk og elektronisk udstyr i Danmark
IBM Danmark ApS har en aftale med elretur, som dækker alle typer produkter (B2C), og med Geodis/EARN Services om erhvervsprodukter (B2B). Aftalen omfatter miljømæssig forsvarlig indsamling, genanvendelse og bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Klik her for at få flere oplysninger:
https://b2btool.earn-service.com/ibm/select (B2B)
Nyttiggørelse og mulig renovering og genbrug af erhvervsmæssigt elektrisk og elektronisk udstyr (Asset Recovery Services)
IBM har siden 1999 implementeret en proces til håndtering af IT-hardware, som optimerer genbrug, genanvendelse og enhver anden form for valorisering i mange lande. Formålet med ARS-programmet (Asset Recovery Services) er at forlænge produkternes levetid, indtil teknologien bliver forældet.
Kontakt din lokale ARS-repræsentant, hvis du vil træffe aftale med IBM om indsamling og mulig renovering og genbrug af elektronisk udstyr (som endnu ikke er WEEE) fra IBM eller andre producenter:
Oplysninger til genvindingsvirksomheder (ikke kunder):
IBM giver på anmodning de oplysninger til genvindingsvirksomheder, som lovgivningen kræver. Klik på linket nedenfor for at få flere oplysninger:
https://www.ibm.com/ibm/recycle/us-en/ifr/index.html
Beskyttelse af persondata og sletning af data
Alene Kunden er ansvarlig for at overholde alle lovgivningsmæssige forpligtelser i al gældende databeskyttelseslovgivning, især hvad angår lovligheden af overførsel af data til IBM og IBM's leverandører og de lovgivningsmæssige krav, som vedrører behandling af data.
Inden Kunden overdrager udstyr til IBM eller IBM's udpegede WEEE-leverandør, skal kunden slette alle data (inklusive alle persondata, krypterede data, kodeord og software), som er indeholdt i eller på udstyret, herunder f.eks. harddiske, disketter, lagerenheder og hukommelseschip.
IBM påtager sig intet ansvar og har ingen forpligtelser med hensyn til sikring af dataenes fortrolighed.
IBM tjekker ikke indhold og tjekker ikke for tilstedeværelsen af sådanne data inden genanvendelses/bortskaffelsesprocessen går i gang, hvor IBM og IBM's respektive WEEE-leverandører har tilladelse til at slette eller på anden måde destruere data, som stadig befinder sig i det returnerede WEEE.
Kunden ejer og forbliver til enhver tid ansvarlig for dataene, og IBM påtager sig ingen forpligtelse som følge af indholdet af data i/på det WEEE, der afleveres til vores udpegede WEEE-indsamlere eller -behandlere.
Flere miljøoplysninger:(4.2 MB)
Tak, fordi du handler med IBM, og fordi du er med til at beskytte miljøet.