Til hovedindhold

Verden bliver mere og mere teknologisk avanceret, integreret og intelligent.

Alle ønsker det. Vi kan gøre det.

 

Sådan bliver verden mere intelligent. Tiden er til forandring – og en mere intelligent verden.

Sådan bliver verden mere intelligent. Tiden er til forandring – og en mere intelligent verden.

Ledere af lande, virksomheder og organisationer har en unik mulighed for at ændre verden nu. Og ændre den til det bedre. Det er lettere end nogensinde, fordi de komplekse systemer, der styrer alle væsentlige ting i verden, bliver stadigt smartere.

Verden bliver ikke alene mindre, den bliver heldigvis også mere intelligent. Vi ved mere, og vi kan mere, fordi intelligente teknologier for binder os og samtidig viser vejen til nye ideer og løsninger.

Vi tilfører intelligens til alt fra biler og veje til forretningssystemer og apparater i husholdningen mm. Og det gør os i stand til at opsamle og analysere ufatteligt store datamængder og omdanne dem til værdifuld viden. Den viden giver os mulighed for at finde nye sammenhænge og undgå spild – af tid, energi og menneskelige ressourcer. Den giver os også mulighed for at reagere hurtigere og smartere i det øjeblik, noget uventet sker.

Der spildes dagligt over 100.000 arbejdstimer i køer på vejene i Storkøbenhavn. Men i Stockholm har nye, intelligente trafiksystemer mindsket trafikken med 20 % og forureningen med 12 %, samtidig med at den kollektive trafik er øget dramatisk.

Vindmøller producerer energi, når det blæser, uanset om der er brug for den i forsyningsnettet. I Danmark udvikler vi EDISON-projektet, der går ud på at opsamle den overskydende vindenergi i el-bilers batterier.

I Norge har vi indført intelligente fødevaresystemer, der anvender RFID (radiochips) til at spore kød og fjerkræ fra gården gennem forsynings kæden til forretningerne. På den måde sikres den rette behandling og kvaliteten af kødet.

Vi arbejder på intelligente løsninger på Thy-Mors Sygehus. Lægerne kan nu benytte en 3D-figur af den menneskelige krop til at navigere rundt i den elektroniske patientjournal og dermed skabe sig overblik over indholdet i journalen og ikke mindst forbedre kommunikationen med patienterne.

Listen over intelligente løsninger vokser. Vi høster alle sammen fordele af forandringerne. Fra de største virksomheder, til det enkelte menneske. Vi vil fortsat holde et fast fokus på, hvordan vi kan få vores verden til at fungere bedre og mere intelligent.

I en intelligent verden er spørgsmålet nemlig ikke, hvad vi kan gøre. Men hvad vi vil. Vær med til at skabe en mere intelligent verden!




Think