Stil spørgsmål i et forum

Stil et spørgsmål i et forum for at få svar fra andre i organisationen.

Inden du begynder

Alle kan sende et spørgsmål til et enkeltstående forum. Du skal være fællesskabsmedlem for at kunne sende et spørgsmål til et fællesskabsforum.

Om denne opgave

Hvis du vil finde svar på et bestemt spørgsmål kan du bruge ekspertisen i din organisation ved at stille spørgsmålet i et forum. Som emneopretter kan du moderere de svar, som personer giver, og bestemme, om du vil acceptere eller afvise dem.

Brug af spørgsmål-og-svar format er også en nyttig måde at stille oplysninger til rådighed på for forummets medlemmer i et brugervenligt layout. Ved at oprette spørgsmål og svar-tråde kan du opbygge et nyttigt opbevaringssted med oplysninger til nye brugere.

Når du stiller et spørgsmål i et forum, skal du oprette et almindeligt emne og markere det som et spørgsmål. Emnet markeres med en spørgsmålstegnsikon Ikonen Spørgsmål i brugergrænsefladen, så forumbrugere nemt kan identificere det som et spørgsmål.

Fremgangsmåde

Gør følgende for at stille et spørgsmål i et forum.

  1. Åbn det forum, hvor du vil stille spørgsmålet.
  2. Klik på Start et emne.
  3. Angiv en titel til emnet i feltet Titel.
  4. Påkrævet: Vælg Markér dette emne som et spørgsmål.
  5. Angiv et eller flere emneord i feltet Emneord for at tagge emnet.
  6. Skriv dit spørgsmål i Rich Text-feltet.
  7. Klik på Tilføj en fil, og søg efter en fil, for at vedhæfte en fil til dit spørgsmål.
  8. Klik på Gem.

Resultater

Hvis moderering af forumemner er aktiveret i din implementering, vises emnet ikke straks, fordi moderatoren først skal godkende indholdet. Hvis indholdsmoderering ikke er aktiveret, vises emnet straks.

Næste trin

Du kan svare på dine egne spørgsmål ved at klikke på Tilføj dit svar og følge trinene, der er beskrevet i emnet Besvarelse af spørgsmål i et forum. Når du svarer på et spørgsmål, du har stillet, markeres det automatisk som et accepteret svar.

Klik på Acceptér dette svar for at acceptere et svar, der er skrevet af en anden bruger. Svaret markeres som et accepteret svar, og ikonen ud for det oprindelige spørgsmål skifter til et hak Hak betyder et accepteret svar. Accepterede svar fremhæves også med en grøn baggrund, så du hurtigt kan identificere dem, når der er flere svar. Du kan markere flere svar som accepterede. Når et svar er markeret som en besvarelse, markeres hele emnet som besvaret.

Klik på Afslå dette svar, hvis du vil afvise et svar, der allerede er markeret som accepteret.

Hvis dit spørgsmål er markeret som besvaret, men du opdager, at du har brug for flere oplysninger, kan du klikke på Åben spørgsmål igen. Spørgsmålet markeres som åbent, og brugerne kan igen svare på det.