Til hovedindhold

Intelligente fødevarer

Intelligente løsninger kan sikre friske madvarer og reducere madspild.

 

Intelligente løsninger kan sikre friske madvarer og reducere madspild. Intelligente fødevarer - fra jord til bord.

Intelligente løsninger kan sikre friske madvarer og reducere madspild. Intelligente fødevarer - fra jord til bord.

Hvordan er den mad, vi sætter på bordet? Der var engang, hvor vi kun var afhængige af de lokale landmænd og fødevareproducenter. Men i dag er vi afhængige af et helt globalt system af landmænd, fiskere, producenter, pakkerier, speditører, detailhandlere, myndigheder og brancheorganisationer.

I takt med at verden er blevet mere globaliseret er lande, som engang forekom os at ligge langt væk, nu blandt vores primære leverandører af fødevarer. Mange af disse lande har ikke ensartede standarder for kvalitet, processer og dokumentation. Dertil kommer, at dette komplekse system påvirker – og selv er påvirket af - andre globale systemer, herunder energi og klima, sundhed og handel.

Dette har ført til en hel vifte af udfordringer i forhold til forsyningssikkerhed, fødevarekvalitet, bæredygtighed og omkostninger. Men udfordringerne er samtidig en god anledning til at gøre vores fødevaresystem mere intelligent.

Vi må sørge for, at vores fødevaresystem er sikkert. I Danmark har vi hvert år mere end 150 tilfælde, hvor fødevarer bliver trukket tilbage fra markedet pga. fejlmærkning, sygdomsfremkaldende bakterier eller andre former for forurening.

Vi har samtidig brug for, at fødevarerne kan købes til en fornuftig pris. Detailhandlere og virksomheder, der fremstiller fødevarer, mister millioner af kroner hvert år som følge af ineffektivitet i forsyningskæden. Og de sande omkostninger ved fødevareproduktion kan ikke altid kun gøres op i penge. For 60 år siden brugte vi mindre end en halv kalorie fossilt brændstof til at frembringe en kalorie produceret fødevare. I dag skal der 10 kalorier fossilt brændstof til det samme.

Fødevareproduktionen skal også gøres mere bæredygtig og effektiv. Stigende brændstofpriser gør det stadigt sværere at tilvejebringe tilstrækkelige mængder fødevarer til de befolkninger, der efterhånden er afhængige af producenter langt væk. Samtidig bliver 30% af de fødevarer, der købes i de udviklede lande, smidt ud. I Danmark drejer det sig om 60-65 kg pr. dansker om året.

Det er ikke længere vejen frem at forsøge at håndtere disse problemer isoleret. Heldigvis er muligheden til stede for at skabe et mere intelligent fødevaresystem, som i højere grad hænger sammen gennem brug af teknologiske løsninger.

IBM hjælper f.eks. den største producent af fødevarer i Norge med anvendelse af RFID-teknologi til at spore kød og fjerkræ fra landmanden via forsyningskæden til butikshylden. Og i Thailand samarbejder vi med landbrugsministeriet om at sætte landmænd, fiskere, eksportører og detailhandlere i stand til at forbedre fødevaresikkerheden ved at gøre det muligt at spore Thailands fødevareprodukter fra jord til bord.

Derudover samarbejder vi med nogle af verdens førende detailhandlere og producenter om at udvikle softwareløsninger, som mere effektivt kan integrere produktefterspørgsel med skiftende leverancer og bidrage til at reducere problemer som leveringstid, omkostninger, spild og udsolgte varer. Og som led i at bekæmpe sultproblemer bidrager IBM’s forskere f.eks. med at udvikle mere robuste rissorter, som kan levere afgrøder med et langt højere og mere næringsrigt indhold.

Et mere intelligent fødevaresystem giver større gennemsigtighed i alle led af den globale forsyningskæde. Derved kan knappe ressourcer administreres med større omtanke. Mennesker kan have større tillid til kvaliteten af deres fødevarer. Og hele verden kan sætte mere sunde madvarer på bordet.

Lad os sammen udvikle en mere intelligent verden.




Think