Til hovedindhold

Intelligente fødevarer

Intelligente løsninger kan sikre friske madvarer og reducere madspild.

Hvordan styrker vi den danske fødevaresektor?

Sporbarhed fra jord til bord kan være en genvej til forøget kvalitet, sikkerhed, effektivitet og eksport.


God mad fra Jord til bord


Hele vejen fra jord til bord er teknologiske løsninger afgørende for, at vi kan sikre en høj fødevarekvalitet og på samme tid konkurrencedygtig fødevareindustri i Danmark.

Den danske fødevareindustri er en af verdens mest udviklede. Niveauet er højt hele vejen fra råvareproducenten i landbruget over forarbejdnings- og forædlingsindustrien til transportsektoren og detailhandelen – frem til fødevaren ender i køleskabet hos forbrugeren.

Men der er stadig plads til forbedringer. Pres fra konkurrenter, krav fra myndigheder og forventninger fra forbrugere skaber hele tiden nye udfordringer – om at gøre fødevaresikkerheden bedre, om at trimme produktionsforløb yderligere, om at få samarbejdsprocesser til at fungere smartere og om at forbedre indtjeningsmulighederne.

Denne pjece giver smagsprøver på, hvordan intelligente fødevaresystemer optimerer sikkerheden, kvaliteten og ressourceudnyttelsen. Til glæde for producenter, forædlere, distributører, eksportører, detailhandlere og forbrugere. Til glæde for alle, der ønsker god mad hver dag.


 

Den intelligente fryser

Slagterne i den tyske kæde METRO's (US) "fremtidsbutik" nøjes ikke med blot at skære stege ud. De sætter også intelligente RFID-tags på kødet i forbindelse med en løsning, der er udviklet i samarbejde med IBM. Hver pakke bliver identificeret, og det registreres, hvornår den lægges i køledisken, som er fuldt udstyret med læsere og antenner til at scanne tags'ene på hvert enkelt produkt, når det lægges på hylderne, når det ligger på hylderne, og når det sælges. Disse informationer hjælper forretningen med at sikre, at produkterne er friske, kontrollere opbevaringsmiljøet og styre lagerbeholdningerne i realtid ved hjælp af salgsdataene.


 

IBM hjælper med at begrænse flaskehalse i logistikarbejdet

Ringnes, Norges største bryggeri og en filial af Carlsberg Group, anvender IBM-sensorteknologi for at få bedre overblik over sit logistikarbejde og dermed kunne betjene de norske detailhandlere og forbrugere bedre.


 

IBM sikrer europæisk blomsterbranche med sensor-teknologi


IBM hjælper Container Centralen – Europas største udbyder af genbrugeligt transportudstyr og tjenesteydelser inden for blomsterlogistik- med at holde styr på 3,5 millioner blomster-containere.

De fleste potteplaner i Europa bliver transporteret på CC containere – en dansk blomstervogn, som i dag er den europæiske standard. CC pool systemet er uden tvivl det mest udbredte poolsystem i den europæiske blomster- og potteplanteindustri med mere end 3,5 milioner blomster containere.

Den 30. juni 2009 indgik IBM og Container Centralen en aftale om, at Container Centralen anvender IBMs sensor-teknologi med det formål at kunne spore CC containere ved hjælp af Radio Frequency Identification (RFID), der automatisk kan identificere kasser, paller og forbrugsvarer ved hjælp af radiobølger. Hvert RFID-mærke indeholder en unik elektronisk produktkode (EPC), der fungerer som en form for "nummerplade" for den mærkede genstand. EPC indeholder detaljeret information, som kombinerer oplysninger om producenter, type af produkter sammen med et specifikt serienummer, der vedrører netop det produkt, der bliver overvåget. RFID-mærker danner således grundlag for muligheden for ”Track & Trace”.

” Gennem brug af sensorteknologi, skaber Container Centralen grundlag for et smartere og mere effektivt shipping system. Det er et meget stort og unikt projekt, vi skal lave for Container Centralen. Der er tale om en totalløsning, hvor IBM – ud over at levere softwaren – skal udvikle projektet og styre det fra start til slut. Det er blandt andet det, vi er gode til i IBM, og vi ser mange perspektiver i projektet – både inden for transportsektoren og inden for mange andre brancher, som vi mener, kan have stor glæde af RFID”, siger Boy Steiner, Business Development Executive, IBM.

Containerne er egnet til automatisk håndtering, og da de også bruges som detail display enheder, kan blomster og planter transporteres direkte fra producenten til forbrugeren i butikken uden noget behov for omladning ind imellem - hvilket betyder mindre skader på varer og generelt reducerede distributionsomkostninger.

"Efter at have gennemført omfattende undersøgelser af RFID-teknologien gennem de sidste par år, er vi kommet til den konklusion, at RFID-mærkning er af afgørende betydning for både vor - og vore kunders - logistik. Vi var glade for at finde ud af, at vore partnere i dette projekt, FloraHolland, Landgard, GASA Group og VGB, havde samme syn på fremtiden og RFID. Vores overordnede fælles mål er at opnå højere effektivitet og omkostningsbesparelser i den daglige drift i hele systemet, hvilket vil komme vore kunder og andre brugere af CC Containeren til gode. Andre mål er at forbedre kontrollen af CC Containere, som cirkulerer i CC Pool Systemet og imødegå fremtidige krav om RFID-mærkede produkter fra detailhandlere”, siger Tonny Vangsgaard Gravesen, CEO, Container Centralen.

Projektet er det eneste af sin slags inden for gartneribranchen.


 

Systemer til at spore fødevarer

Det er muligt at skabe synlighed og sporbarhed for hver eneste ingrediens hele vejen gennem fødevarekæden. Systemer fra IBM kan hjælpe fødevareindustrien til at strømline distributionskæden og reducere spild.


 

Videnskabsfolk mener, at der findes 140.000 varianter af dyrkede ris, men ingen kender det nøjagtige tal. Thailand er verdens største eksportør af ris, og USA er nummer 12. I stedet for at sige Hvordan går det? hilser kineserne ofte ved at sige Har du spist ris i dag?

Videnskabsfolk mener, at der findes 140.000 varianter af dyrkede ris, men ingen kender det nøjagtige tal. Thailand er verdens største eksportør af ris, og USA er nummer 12. I stedet for at sige Hvordan går det? hilser kineserne ofte ved at sige Har du spist ris i dag?

Gode korn

Ris udgør basisfødemidlet for mere end halvdelen af verdens befolkning. I henhold til FN's fødevare- og landsbrugsorganisation stammer 20% af hele befolkningens samlede energiindtag fra ris. Tænk, hvis man kunne fremstille en mere modstandsdygtig rissort med et højere næringsindhold.

Det kræver, at vi først undersøger strukturen i de proteiner, som ris består af. Computational Biology Research Group på Washingtons universitet har udviklet avanceret software, der netop gør dette muligt. Men da der findes mellem 30.000 og 60.000 forskellige proteinstrukturer, kan opgaven ikke løses med blot nogle få eller et dusin computere. Derfor har forskerne tilsluttet sig IBM's World Community Grid.

World Community Grid har en beregningskraft svarende til 167 teraflops og kan udnytte den ubrugte kapacitet på omkring en million computere. Takket være denne arbejdsform kan projektet gennemføres på under 2 år i stedet for de 200 år, det ville tage med anvendelse af traditionelle computersystemer.


 

Den gode smag ligger i generne

Et godt eksempel er en snackbar. Der ligger meget videnskab bag en så enkel og sød ting.

Gennem de seneste mange år er kakaoindustrien blevet ramt af en række destruktive svampesygdomme, som har kostet verdens kakaoproducenter USD 700 millioner i tab om året. IBM Research, det amerikanske landbrugsministerium og Mars-koncernen er gået sammen for at løse problemet ved kilden. De håber gennem dette samarbejde at kunne kortlægge nøgleingrediensen i chokolade, kakaogenomet.

Forskerne regner med at anvende IBM's teknologi og ekspertise inden for bioinformatik til at udvikle et detaljeret genkort, der kortlægger de specifikke genetiske specifikationer, som gør det muligt at producere kakaoplanter med større ydelse, og som er mere modstandsdygtige over for tørke og plantesygdomme.

Men som med alt andet bør disse forskningsresultater deles. Mars-koncernen vil gøre genominformationerne gratis tilgængelige gennem PIPRA (Public Intellectual Property Resource for Agriculture), der støtter innovation inden for landbruget til både humanitære og kommercielle formål i mindre målestok.

70% af verdens kakaoproduktion dyrkes i Afrika. Hver gang der importeres for 1 USD kakao, anvendes mellem en og to dollars amerikanske landsbrugsprodukter til at fremstille chokoladeprodukter. Kakaogenomet består af ca. 400 millioner basepar. Det menneskelige genom har 3 milliarder basepar.

70% af verdens kakaoproduktion dyrkes i Afrika. Hver gang der importeres for 1 USD kakao, anvendes mellem en og to dollars amerikanske landsbrugsprodukter til at fremstille chokoladeprodukter. Kakaogenomet består af ca. 400 millioner basepar. Det menneskelige genom har 3 milliarder basepar.


 

Chocolade.

Mars og IBM jagter kakao-generne


Sammen med verdens største chokoladeproducent, Mars incorporated, og US Department of Agricultural Research Service gennemfører IBM I øjeblikket et ambitiøst projekt, der skal kortlægge kakao-genomet og dets mere end 400 mio dele.

Ved at kombinere bioinformatik med supercomputing kan forskerne gennemgå store mængder biologiske data med det formål at finde de genetiske mønstre, som kan lede til mere hårdføre planter, mere afgrøde og en bedre landbrugspraksis. Resultaterne af forskningen vil efterfølgende blive gjort frit tilgængelige.

Projektet er vigtigt, fordi kakaoplanten er skrøbelig, og store dele af verdens kakohøst går hvert år tabt på grund af svampe- og insektangreb, sygdom og tørke. Da kakaoproduktion er eksistensgrundlaget for 6,5 millioner landmænd og en omfattende international forsyningskæde, er forbedring af kvalitet og kvantitet og øget bæredygtighed for kommende generationer afgørende.

Hvis det lykkes at dyrke kakao på en bedre måde, forventes det, at lignende metoder kan anvendes til majs, korn og sojabønner