Til hovedindhold

 

Sådan bliver verden mere intelligent. Bevidste forbrugere i en mere intelligent verden.

Man skulle tro, at der ikke er noget mere dynamisk og up to date end den måde, vi køber og sælger på. Lige fra de tidlige græske torve til de moderne supermarkeder er handelspladser altid blevet betragtet som de mest følsomme barometre for økonomiske og sociale ændringer.

Men vore dages detailhandelsmodel kæmper for at overleve. Den er stadig i høj grad et system, der er udviklet til tidligere tider – en lineær, push baseret proces, hvor produkterne er produceret i isolation og lanceres på markedet i store mængder fra fabrikken til lastbilen og videre til butikkerne, så kunderne kan foretage størstedelen af deres indkøb i indkøbscentre. Dette opfyldte meget fint de behov, som producenter, detailhandlere og forbrugere havde for 50 år siden. Men i dag kæmper dette system med at tilpasse sig de globale forsyningskæder, nye måder og steder at sælge – både fysisk og virtuelt – og ikke mindst at tilpasse sig en meget anderledes forbruger.

For at detailhandlen og producenterne kan leve op til den bevidste forbrugers forventninger, har de brug for et mere intelligent system. Et system der kan tilpasse detailhandlens globale forsyningskæde til de nye realiteter. Systemet skal være indbyrdes forbundet, således at det kan fødes med kundeoplysninger på ethvert trin i processen – hele vejen fra design til distribution. Det skal være teknisk avanceret, så enhver vare på lageret kan spores og registreres. Yderligere skal det være intelligent, så store mængder kundedata kan analyseres og omdannes til værdifulde oplysninger i realtid.

Du kan se eksempler på dette lige nu: 1-800-FLOWERS.COM, Inc. er ved at fjerne opdelingen mellem virksomhedens 14 produktmærker ved hjælp af en fleksibel internetplatform, der gør det muligt for virksomheden at reagere hurtigt og effektivt på kundernes behov og dermed øge kryds- og opsalg. Detailhandleren Moosejaw, der sælger udendørstøj, giver sine kunder en problemfri indkøbsoplevelse på alle platforme (detail, internet, mobil osv.) og lægger oplysninger fra kunde tilbagemeldinger og -undersøgelser tilbage i et system, der er designet til hele tiden af forbedre produkterne og kundernes købsoplevelse. Den tyske METRO Group, som er en af de største og mest internationale detailvirksomheder i verden, har indført RFID-teknologi i hele virksomhedens forsyningskæde, så de kan sikre, at de har de produkter klar på hylderne, som kunderne efterspørger.

Ved at indbygge intelligens i hele detailsystemet kan detailhandlere, producenter og leverandører fjerne ineffektivitet og spild på alle trin i kæden – det er altafgørende i den nuværende finansielle krise. Endnu vigtigere er det at detailhandlerne bedre kan betjene den nye type bevidste forbruger, hvis behov for kvalitet, individuel service og fordelagtige priser kun vil vokse i fremtiden.

Lad os udvikle en mere intelligent verden.




Think