IBM®
Til hovedindhold
    Danmark [Vælg land]      Vilkår for brug
 
 
   
     Hjem      Produkter      Serviceydelser & løsninger      Support & download      Mine oplysninger     
 

Nyheder


Forandringer skaber succes

De virksomheder, som har størst chance for succes, er de virksomheder, der aktivt jagter forandringer frem for at vente på dem. Danske direktører er blandt de virksomhedsledere fra 40 forskellige lande, som har mest fokus på rekrutterings-udfordringer.

  
 

Det fremgår af Global CEO Study 2008, som IBM netop har offentliggjort. Undersøgelsen, der gennemføres hvert andet år, er den hidtil største af sin art, baseret på direkte personinterviews med administrerende direktører (CEO) fra en række af verdens største virksomheder. Mere end 1100 CEO’er har medvirket, heraf 24 fra Danmark.

Mere end 80% af de medvirkende CEO’er på globalt plan forventer, at deres virksomheder skal gennemgå betydelige forandringer i den kommende periode, hvilket er en stor stigning på næsten 30% siden 2006, hvor det seneste Global CEO Study blev gennemført. Men mens de fleste ser positivt på de muligheder, som forandringer kan føre med sig, så er det langt fra alle, der kan trække på positive forandringserfaringer.

Udfordringen i de nærmeste år kan således blive, at der er en stigende mangel på erfaring og kompetence til at gennemføre de grundlæggende forandringer, der er behov for.

Forandring er en permanent tilstand
Ifølge direktør Lars Mikkelgaard-Jensen fra IBM Danmark A/S er det første gang, at så mange danske virksomheder har deltaget i den globale undersøgelse.

”Undersøgelsen slår fast med syvtommersøm, at direktørerne for de største virksomheder i verden nu betragter forandring som en permanent tilstand. Det er et vilkår, som også gælder for de danske virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. Betingelserne i markedet har måske aldrig været så dynamiske som nu, og vi skal derfor mentalt såvel som teknologisk være indstillet på og gearet til løbende at gennemføre forandringsprojekter.”

”Samtidig viser undersøgelsen, at forandringerne skal opsøges proaktivt, hvis man vil have succes. Et eksempel er de nye krav, som mange virksomheder bliver mødt med hos deres kunder. Det kan f.eks. være ønsket fra kundernes side om at blive inddraget i udviklingen af nye produkter, eller kravet om en langt bredere og dybere produktinformation end tidligere. Hvis virksomhederne angriber denne udfordring proaktivt, kan det blive en vigtig succesfaktor. Hvis ikke, kan det nemt risikere at give bagslag på et konkurrencepræget marked. Det er vigtigt at understrege, at forandringer kan komme fra mange sider,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Jagten på kvalificerede medarbejdere
Undersøgelsen gør det samtidig klart, hvad de danske direktører, der har medvirket i undersøgelsen, aktuelt betragter som en meget stor udfordring:

”Sammenlignet med deres kolleger andre lande er de danske direktører i undersøgelsen mere tilbøjelige til at angive ’people skills’ som en faktor, der i høj grad påvirker virksomhedernes muligheder for at organisere sig, producere og vokse. Mens andre lande mere har fokus på generelle markedsfaktorer og på teknologi, så er det åbenlyst, at for de danske virksomheder, der deltager i undersøgelsen, er det største problem i øjeblikket at finde og fastholde kvalificeret arbejdskraft.”

”Jeg tror ikke, der er noget enkelt svar på denne udfordring. Men det er givet, at virksomhederne blandt andet skal blive bedre til at skaffe sig adgang til den nødvendige kompetence udefra – også fra udlandet. Mange virksomheder vil givetvis øge deres prioritering af HR-funktionen – det ser vi allerede. Endelig skal man ikke underkende, at den enkelte virksomheds etiske, sociale og grønne profil set i et samfundsmæssigt perspektiv i disse år spiller en betydelig rolle for evnen til at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft,” siger Lars Mikkelgaard-Jensen.

Om undersøgelsen
IBM’s Global CEO Study er baseret på personinterviews med 1130 administrerende direktører fra 40 lande, fordelt på 32 forskellige industrier og brancher. 24 af virksomhederne er danske, og Norden er repræsenteret med i alt 54 virksomheder og offentlige organisationer. Undersøgelsen er gennemført af IBM’s Global Business Services afdeling for Strategy and Change i samarbejde med IBM Institute for Business Value og the Economist Intelligence Unit.

For yderligere information, kontakt:
Carsten Grønning, pressechef for IBM Danmark A/S,
mobil 28 80 35 16, e-mail: cgr@dk.ibm.com.


Pressekontakt

Carsten Grønning
Pressechef,
IBM Danmark A/S

+45 2880 3516

cgr@dk.ibm.com

IBM CEO Study 2008
IBM CEO Study 2008

Fremtidens virksomhed

 

    Om IBM Fortrolighed Kontakt